Under 2. Verdenskrig var mange danske mænd og kvinder en del af den danske modstandsbevægelse. Det var ofte med livet som indsats og med frygten for at blive arresteret og ende i koncentrationslejre.

Du kan læse om kvindernes liv både før, under og efter krigen nedenfor.
Du kan også læse mere om den danske modstandsbevægelse og deres modige handlinger i folderen fra Besættelsesmuseets venner ved at trykke på den grå knap.

Foretog almen illegal aktivitet og blev arresteret den 13.6.1944 i Aarhus for at have ”arbejdet for en kommunistisk funktionær.” Hun blev herefter fange i Frøslevlejren i 12.8.44–21.10.44, overført til Vestre Fængsel 21.10.44 og endte den 14.12.44 i kz-lejren Ravensbrück, hvor hun var indtil 09.04.1945. Hendes mand Michael Andersen og parrets søn Hartvig startede efter krigen en maskinfabrik HAMI, hvor Lilli også arbejdede.

Født i København. Boede på Lollandsgade 62. Hun blev gift den 4.1.1937 med Viggo Emil Jensen, som er født i Aarhus den 1.1.1916. Sammen var de tilknyttet DKP. Viggo Emil Jensen døde i kz-lejren Hannover-Stöcken den 28.2.1945 efter anholdelse for almen illegal virksomhed. Han blev stukket af Grethe Bartram og arresteret 24.08.1944 under et illegalt møde i Aarhus Zoo. Han blev indsat i Vester Alle og udsat for tortur under afhøringer. Eya Gerda Jensen blev sendt til Frøslevlejren omkring 21.10.1944. I perioden fra 11.12.1944–08.04.1945 var hun fange i kz-lejren Ravensbrück.

Født i England. Gift med tandtekniker Leo Kæraa, der havde praksis på Banegårdspladsen i Aarhus. Klinikken stod til rådighed for radiokommunikation med England og udveksling af information i modstandsbevægelsen. Leo Kæraa opfandt sammen med reklamebureauet Lyre sloganet ’Aarhus – smilets by’ til sin klinik. 13.01.1944 kom ledende gestapofolk for at arrestere Leo Kæraa. Det endte galt og Doris Kæraa blev dræbt på stedet. Leo Kæraa blev såret og blev sendt til kz-lejren Neuengamme.

Pigenavn: Else Elisabeth Baastrup Thomsen. ”Pie” blev ”født” ind i modstandskampen. Faderen Holger Thomsen var læge og leder af Hornslet Sygehus, hvor sårede modstandsfolk ofte blev behandlet anonymt. Brødrene Svend og Bjørn var læger på kommunehospitalet i Aarhus og deltog aktivt i modstandskampen. De sluttede begge krigen i kz-lejre. Pie havde som bibliotekarelev på Statsbiblioteket i Aarhus mulighed for at arbejde med illegal information og kurertjeneste. Hun blev arresteret i december 1943 og kom via Vestre fængsel og Horserød til forskellige tyske tugthuse, bl.a. i Cottbus. Hun blev idømt 6 års tugthus ved tysk krigsret den 11.5.1944.

Kamma Klitgaard var lærer fra Haderslev seminarium og ansat ved Aarhus skolevæsen, da hun blev kontaktet af en seminariekollega i begyndelsen af 1942 og spurgt, om hun var interesseret i en større lejlighed mod, at hun stillede et værelse til rådighed for en illegal person (David Hejgaard, DKP). Hun takkede ja og fik en ny lejlighed i Klintegården. Hejgaard beskæftigede sig med en illegal bladvirksomhed (Ekko) indtil de begge blev stukket af Grethe Bartram og anholdt den 6.6.1944. Kamma endte i Horserød, Frøslev og kz-lejren Ravensbrück 14.12.44–08.04.1945. Hun var i 1952 med til at starte Århus Friskole, der indrettede sig på Marselisvej og som senere flyttede til Stavtrup med Kamma som skoleleder.

Dagmar Hansen blev født i Aarhus og var elev på Sct. Clemens Apotek fra 1.1.1918. Hun blev farmaceut i 1925. Herefter blev hun ansat på Aarhus kommunehospitals Apotek 1.6.1928–1.9.1945. Hun boede i Klintegaarden og var med i Karen Briegs kvindegruppe i Klintegaarden. Hun deltog i illegal pressevirksomhed, sabotage og forberedelse til sprængning af telefonskabe i tilfælde af allieret invasion. Hun blev interneret i Frøslevlejren, overført til Vestre Fængsel og i december 1944 blev hun sendt til kz-lejren Ravensbrück. Efter hjemkomsten i april 1945 var hun provisor på Jernbaneapoteket 1.9.1945–1.9.1946 og Åbyhøj Apotek fra 1.9.1946 til sin alt for tidlige død den 30.11.1947.